+45 40119905 nanna@endersby.dk

LIDT OM OS

VI ER ADON & NANNA

Hej,

Vi er The Endersby’s – Adon og Nanna. Mand og hustru. Et godt sted i 20’erne og 30’erne – hvem der er hvad, er uvist. Vores hjem er i en lille by udenfor Aarhus. Adon er fra Cornwall i England, så vi rejser der et par gange om året for a besøge familie. Vi kalder det faktisk ‘The Land of Dreams’, så meget elsker vi at tage derned. Vi mødte hinanden i foråret 2013 på en tysk pub her i Aarhus (random) – 8 måneder senere flyttede Adon til Danmark og 1 år efter blev vi gift. Yay!

Vi elsker at fotografere kærlighed, bryllupper og møde nye mennesker – så vi har ligesom fundet vores niche kan man vel sige. At dokumenter et bryllup er så meget mere end bare at tage billeder. Det er at forstå Jer som par og hvem I er. Det er at fange alle de små og store øjeblikke I ikke har mulighed for at se med Jeres egne øjne, eller dem som man skal huske for altid.

Som fotografer bruger vi helst naturligt lys. Vi er ikke en store fans af opsatte og kunstigt skabte kulisser. Derfor er vi heller ikke til stive, akavede og påtagede poseringer, for skal vi være ærlige, så er det ikke de billeder I kommer til at kigge på de næste mange år. For os skal billeder være autentiske og ægte, hvilket også kommer til udtryk i den måde vi arbejder på.

Jeres bryllupsdag er en dag der forsvinder før man har set sig om, og af personlig erfaring kan vi sige, at det kan være svært at få alle indtryk med. Der er meget man skal forholde sig til når man planlægger et bryllup, og den rigtige fotograf er et svært, men også vigtigt valg man skal tage. Vi har derfor samlet et par spørgsmål og svar som mange stiller når det kommer til at vælge en fotograf, samt lidt om hvordan vi arbejder. Se her

Her er et par hurtige om os: 
Ting vi elsker: Hinanden (Nåååååå), Chokolade med salt og knas, Elektrisk Guitar (vi samler på dem), Whiskey (mest Adon…egentlig kun Adon), X faktor (faktisk alle programmer hvor der er sang), Brætspil (men vi er dårlige tabere), Søndage på sofaen, Kage – masser af kage og English breakfast tea / Kaffe (gæt hvem).

Vi glæder os til at lære Jer at kende!

XX Adon og Nanna